En række dødsfald skal ifølge Sundhedsloven altid indberettes til politiet:

• Når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykke.
• Når en person findes død.
• Når døden er indtrådt pludseligt og ikke forudset af lægelige årsager.
• Når der er grund til at antage, at dødsfaldet skyldes erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskade.
• Når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom.
• Når dødsfald sker i Kriminalforsorgens regi.
• Når det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykke, eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at have politimæssig interesse.
• Ved dødsfald, som antages at stå i forbindelse med misbrug af narkotika.

Politiet vil herefter – i de fleste tilfælde – afholde et retslægeligt ligsyn.
En overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed foretager ligsynet sammen med politiet. Efter gennemgang af politirapporter og supplerende materiale undersøger lægen liget. Herefter tager politiet stilling til, om der skal foretages retslægelig obduktion eller liget kan frigives.
Et retslægeligt ligsyn medfører således ikke automatisk en retslægelig obduktion.

Ved drabssuspekte dødsfald, hvor liget fortsat er på findestedet, vil politiet tilkalde retsmedicinere til en findestedsundersøgelse. Denne undersøgelse foretages sammen med Rigspolitiets tekniske afdelinger. Her vil retsmedicinere ud fra en foreløbig undersøgelse af den døde afgive en mundtlig og senere skriftlig udtalelse om måden læsioner er opstået på, mulig dødsmåde og dødsårsag samt skøn over dødstidspunktet. Endvidere er Rigspolitiets tekniske afdelinger behjælpelige med sikring af biologiske spor fra findestedet, specielt med henblik på DNA-bestemmelser.

I forbindelse med findestedsundersøgelsen vil retsmedicineren sædvanligvis afholde det retslægelige ligsyn, hvorefter liget kan transporteres direkte til det retsmedicinske institut til obduktion.

Institut for Retsmedicin i Aarhus foretager findestedsundersøgelser i hele Statsobducenturets område, ca. 40 pr. år.

Politiet begærer retslægelige obduktioner ved mistænkelige og drabssuspekte dødsfald, dødsfald med uoplyst dødsmåde, og hvor der er yderligere politimæssig interesse. Endvidere foretages obduktion af alle narkomaner.

En række obduktioner foretages på mistanke om fejl eller forsømmelser fra sundhedspersonale under undersøgelse eller behandling af patienter. En del obduktioner foretages af identifikationsmæssige grunde.

Endvidere kan Den uafhængige politiklagemyndighed begære obduktion af personer, som er døde i politiets varetægt, ligesom Forsvarets auditører kan begære obduktioner af militært personale.

Arbejdsskadestyrelsen begærer obduktioner med henvisning til lov om arbejdsskader, dels ved pludselige dødsfald på arbejdspladsen, dels ved erhvervssygdomme, f.eks. asbestbetingede lidelser. Forsikringsselskaber kan også begære retslægelige obduktioner udført.

Retslægelige obduktioner udføres kun af de retsmedicinske institutter (statsobducenturer) i modsætning til de lægevidenskabelige obduktioner, der foretages på hospitalerne.
Obduktionerne foregår i instituttets obduktionsstuer. Der deltager altid to læger ved obduktionerne – en obducent og en supervisor, hvoraf mindst en er retsmedicinsk ekspert, samt en retsmedicinsk tekniker. Politiets kriminalteknikere medvirker ved en del obduktioner for at optage fotos og sikre spor.

De fleste obduktioner suppleres med undersøgelser - helt eller delvist udført af underleverandører - som histologiske undersøgelser for at se mikroskopiske forandringer i væv og organer, hvor præpareringen foretages af Patologi, Aarhus Universitetshospital, mikrobiologiske (bakteriologiske og virologiske) undersøgelser udført ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital eller Statens Seruminstitut, specialundersøgelse af nervevæv ved Patologi, Aarhus Universitetshospital eller retsodontologiske undersøgelser ved retsodontologer. Instituttet anvender også røntgen og CT-scanninger i forbindelse med udvalgte obduktioner i samarbejde med Røntgen og Scanning, Aarhus Universitetshospital.

Ved mistanke om forgiftning eller påvirkning med alkohol, medikamenter, narkotika eller giftstoffer foretages en retskemisk undersøgelse, herunder undersøgelse af injektionssprøjter, tabletter m.m.

Efter obduktionen udfærdiges til rekvirenten en skriftlig obduktionserklæring, der senere suppleres med en endelig erklæring indeholdende resultaterne af de supplerende undersøgelser.

Instituttet udfører mellem 300 og 400 retslægelige obduktioner pr. år.

• Følg et obduktionsforløb trin for trin
• Se den retsmedicinske sektionsstue

Personundersøgelser af ofre og gerningspersoner sker for at registrere og vurdere læsioner, sikre materiale til eventuel undersøgelse for alkohol og medicin/narkotika og sikre spor (primært DNA), som kan bruges i politiets efterforskning. Hvis den undersøgte person har skader, der skal behandles, henvises til andre læger eller sygehusafdelinger.

Efter personundersøgelsen udfærdiges en erklæring, som indeholder en kort beskrivelse af sagen, beskrivelse af de læsioner, der er påvist ved undersøgelsen, en vurdering af hvordan og hvornår læsionerne er opstået, og en vurdering af farligheden af den udøvede vold og risikoen for mén.
Undersøgelserne udføres af instituttets vagthavende læger, som kan tilkaldes af politiet på alle tider af døgnet til at foretage undersøgelserne for politiet.

Voksne

Voksne ofre for vold: Denne gruppe omfatter personer, der har været udsat for fysisk vold i form af slag, spark, greb om halsen, snit, stik og skud.

Seksuelle overgreb mod voksne: Omfatter voldtægt, forsøg på voldtægt og andre strafbare seksuelle forhold. Undersøgelserne indbefatter ud over en grundig undersøgelse af hele kroppen for læsioner også en undersøgelse af kønsorganerne. En vigtig del af undersøgelsen er sikring af biologiske spor, f.eks. aftørring for DNA i ansigt og begge hænder, sædpletter på hud, sekret fra skede, endetarm eller mund til undersøgelse for sædceller eller DNA-analyse samt negleskrab.

Undersøgelse af personer udsat for seksualiseret vold finder sted på et af centrene for voldtægtsofre. Undersøgelserne foretages, med hjælp fra en sygeplejerske, af læger tilknyttet instituttet, og der er mulighed for henvisning til speciallæger til yderligere undersøgelse eller efterbehandling. Offeret tilbydes desuden psykologhjælp.
Center for voldtægtsofre er døgnåbent, og ofre kan henvende sig uden forudgående politianmeldelse og vil blive tilbudt en undersøgelse af samme type som de politianmeldte, hvilket også inkluderer et tilbud om sporsikring. Dette for at sikre, at sporene ikke går tabt.

Undersøgelse af sigtede gerningsmænd udføres primært med henblik på påvisning af læsioner, som de sigtede kan have pådraget sig under den handling, de er sigtet for. Der sikres urin- og blodprøver for at se om de har været påvirkede af alkohol, narkotika eller medikamenter, og det er desuden vigtigt at sikre spor, f.eks. blodpletter og DNA. De fleste er sigtet for vold og seksuelle overgreb, men brandstiftere, bankrøvere og andre kan også undersøges.

Børn

Børn udsat for vold: De tilfælde af fysisk vold mod børn, som kommer til retsmedicinsk undersøgelse, vil ofte have karakter af børnemishandling (battered child syndrome). Her foretages også en beskrivelse og vurdering af læsionerne, hvilket kræver stor erfaring, både ved vurderingen og udformningen af erklæringerne til retsligt brug. De alvorlige akutte tilfælde undersøges ofte på børneafdelingerne og i samarbejde med børnelægerne, men også en vurdering af barnets aldersmæssige udvikling.

Seksuelle overgreb på børn: I denne gruppe findes nogle akutte overgreb på børn, og undersøgelse af disse børn fordrer en særlig tilgang af den undersøgende læge. Undersøgelserne indebærer som ved voksne ofte en beskrivelse, registrering af læsioner og sporsikring.
En stor gruppe er imidlertid børn, som tidligere har været udsat for seksuelle overgreb, ofte af familiemedlemmer eller andre pårørende. Følgerne af de tidligere seksuelle overgreb er ofte sparsomme eller helt ophelede, afhængigt af barnets alder.
Da fundene kan være vanskelige at tolke, er disse undersøgelser centraliseret og foretages kun på Center for Børn udsat for Overgreb, der ligger på Aarhus Universitetshospital i tæt relation til Institut for Retsmedicin. Undersøgelserne foretages i øjeblikket for fire politikredse i Jylland, og der udføres ca. 50 undersøgelser pr. år af denne art.

Der er i Børnehus Midt i Aarhus også mulighed for, at børnene kan videoafhøres af specialuddannede politifolk.

Underretning om børn udsat for overgreb foretages ofte primært til de sociale myndigheder ifølge lov om social service. Det drejer sig om en vanskelig problemstilling, som kræver specialviden hos politiets efterforskere og de undersøgende læger. Børnene udspørges ikke under undersøgelsen, og al afhøring foretages af politiet, der ofte bruger videoafhøring.
Undersøgelsen af kønsorganerne kræver specialudstyr i form af kolposkop (en form forstørrelsesapparat), som muliggør minimal berøring. Der bruges ikke instrumenter, og der foretages ikke gynækologisk undersøgelse.

Torturofre

Undersøgelse af torturofre udgør en særlig problemstilling. Undersøgelserne bestilles af Udlændingeservice med henblik på, om ofrene kan få asyl i Danmark. Undersøgelserne indebærer en undersøgelse for synlige følger efter tortur. Vurderingen kan være vanskelig på grund af læsionernes alder, og fordi det kan være svært at afgøre, hvordan læsionerne er opstået, og ikke mindst fordi torturmetoderne ofte er af en sådan art, at de sjældent efterlader fysiske spor. Undersøgelserne suppleres med psykiatriske undersøgelser med henblik på psykiske følger efter torturen. Undersøgelserne kan også suppleres med udtalelser fra speciallæger, herunder ortopædkirurger, røntgenlæger, ørelæger og tandlæger.

Afdeling for Retskemi's narkotikasektion tilbyder analyser af pulvere, tabletter, væsker og plantematerialer med formodet indhold af euforiserende stoffer, lægemidler eller anaboliske steroider. Desuden råder afdelingen over faciliteter til at udføre sporanalyser på lavt niveau.

Den retskemiske afdeling udfører analyser på forskelligt organmateriale udtaget ved de retslægelige obduktioner. Sektionen udfører desuden analyser på blod og urin udtaget fra trafikanter med henblik på at undersøge om disse har indtaget færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Analyserne udføres i henhold til ISO 17025 og retstoksikologiske principper. Undersøgelserne foretages med henblik på at identificere og koncentrationsbestemme eventuelle lægemidler, misbrugsstoffer eller andre organfremmede stoffer.

I toksikologiske sager foretages som regel først en såkaldt screenings­analyse, hvor indholdsstoffer af ukendt karakter identificeres. Derefter koncentrationsbestemmes og verificeres fundne stoffer ved en eller flere specifikke analyser. Positive fund rapporteres i en retskemisk erklæring. Retskemiske erklæringer på obduktionssager indeholder yderligere en toksikologisk vurdering af resultatet.

Sektionen udfører desuden enkeltstående bekræftelsesanalyser og specifikke analyser for alkohol, misbrugsstoffer og en række lægemidler; disse udføres for eksempel på anmodning fra klinisk-biokemiske afdelinger på hospitaler.

Med udstyr som LC-MS-MS, UPLC-TOF og GC-MS samt en beholdning på over 1000 referencestoffer er laboratoriet i stand til at løse de fleste specialanalytiske opgaver hurtigt og effektivt.

Metodeliste kan rekvireres ved henvendelse. En række af disse er valideret efter ISO 17025.