Den 1. april 1916 tiltrådte prosektor Frederik Gregersen som overlæge ved Patologisk Institut på Aarhus Kommunehospital. Han blev samtidigt udnævnt som statsobducent for Nørrejylland, hvor han skulle udføre de legale obduktioner sammen med de lokale embedslæger.

Før da var de legale obduktioner foretaget af stift- eller stadsfysikus sammen med den lokale distriktslæge eller kirurg. Ved lov om embedslægevæsnet af 1914 blev embedslægernes pligt til at foretage legale obduktioner overgivet til særligt sagkyndige, nemlig statsobducenter. Embedslægerne skulle dog fortsat deltage i obduktionerne og underskrive erklæringerne.

Statsobducenten hørte under Justitsministeriet og modtog derfra et fast honorar og fik desuden 50 kr. pr obduktion samt kørepenge.

Den første legale obduktion fandt sted i Varde på sygehuset den 17. april 1916. Det drejede sig om en jernbanearbejder, der var fundet død.  Dødsårsagen blev antaget at være alkoholforgiftning med nedsugning i luftvejene. Det var før muligheden for at lave analyser for alkohol i blodet.

Den første drabsobduktion fandt sted i Odder den 6. oktober 1916, hvor en mor havde kvalt sit nyfødte barn.

Undersøgelserne

Statsobducenten foretog obduktionerne for Aarhus Politi på instituttet, mens obduktionerne for de øvrige politikredse foregik på de lokale sygehuse. Embedslægen havde forud afholdt et retslægeligt ligsyn. Ved statsobducenten ankomst afleverede politimesteren eller en politifuldmægtig liget samt politirapporter, og der blev ofte stillet specifikke spørgsmål til statsobducenten.

Herefter foretog statsobducenten en grundig udvendig undersøgelse af den døde og åbnede herefter kraniet, bryst, bughule og udtog organerne. Under obduktion blev fundene dikteret til en politimand, der sad ved et bord i lokalet med en skrivemaskine. Erklæringen afsluttedes med et resume og en konklusion, som underskrevet af statsobducenten og embedslægen.

Ved nogle obduktioner blev der udtaget materiale til mikroskopisk undersøgelse og retskemiske undersøgelser. De retskemiske undersøgelser foregik på Farmakologisk institut ved Københavns universitet.

Fra 1929 fik Frederik Gregersen en assistent, Tage Lund, som blev godkendt af justitsministeriet. Da Gregersen fratrådte 1942 blev inspektør fra Retsmedicinsk Institut i København, Willy Munck, udnævnt til overlæge og statsobducent. Willy Munck blev professor i patologisk anatomi og forelæste fra 1952 i retsmedicin.

Statsobducenturets område omfattede også Sønderjylland fra genforeningen i 1920 til 1937, som herefter fik egen statsobducent for Fyn og Sønderjylland.

Antal obduktioner

• I 1916 blev der lavet 13 legale obduktioner.
• 1917: 24 obduktioner. Den 17. september 1917 udførte Frederik Gregersen den første obduktion på et trafikoffer i Randers.
• 1920: 37 obduktioner, heraf 5 i det genforende Sønderjylland.
• 1933 - 1937: over 100 obduktioner pr år , indtil et statsobducentur blev oprettet i Odense. Herefter faldt antallet igen.
• 1944 - 1958 holdt tallene sig mellem 100 og 150 obduktioner.

Typer af obduktioner og dødsårsag

Der var mange børneobduktioner. Mange børn døde pludseligt og uventet i vuggen i 3 -12 måneders alderen, andre døde af infektioner. Men den største del var nyfødte, som oftest var født i dølgsmål. De blev enten dræbt med forsæt eller som følge af kriminel forsømmelse.

• I perioden 1920 - 29 var der i alt 118 af sådanne obduktioner.
  • 1921: 51 obduktioner, heraf 15 børn.
  • 1924: 49 obduktioner, heraf 15 børn.
• Fra 1925 var mange ofre for trafikulykker, nogle få drab og suspekte selvmord og enkelte kriminelle aborter. Den første barbituratforgiftning (veronal) forekom i 1929.
• I 1920’erne og 30’erne var der forgiftninger, heraf en del alkoholforgiftninger.
• Direktoratet for ulykkesforsikring begærede en del obduktioner for dødsfald på arbejdspladser.
• I 1939 var 27 obduktioner ud af 80 obduktioner begæret af Direktoratet eller privat forsikringsselskab.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

Aarhus Universitet oprettede Retsmedicinsk Institut i Aarhus Kommunehospitals gamle patologisk institut fra 1916. Statsobducenturet blev hermed en del af lægevidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet.

Det var en hel ny funktion for universitet, som ikke var vant til ekstern virksomhed. Der var modvillighed til at midler på ”dette politiarbejde, som ikke havde noget med forskning at gøre”. De små indtægter gik til statsobducenten, obduktionsassistenten og sekretærer.

Statsobducenturet blev dog med tiden en vigtig faktor og leverede materiale til undervisning og forskning, som lå langt fra den grundforskning, der fandt sted ved de øvrige medicinske universitetsinstitutter.

Professor Jørgen B. Dalgaard var meget bevidst om instituttets forsknings- og undervisningsforpligtigelse som de øvrige institutter, også at Retsmedicinsk Institut havde ekstern funktion over for andre myndigheder. Professoren så statsobducenturet en kilde til inspiration og materiale til videnskabelige artikler og afhandlinger, men også at erfaringerne kunne udnyttes af samfundet. Han gik derfor aktivt ind i samfundsdebatten med sin viden.

Hans første engagement var om kulilteforgiftninger, som på tid næsten kostede et menneskeliv om dagen.

Trafikdrab var også en stor dræber på den tid med ca. 1000 døde hvert år. (182 trafikdrab i 2015).

Professoren så en anledning til en række trafikmedicinske analyser for at skaffe viden, som kunne forebygge de mange ulykker.

Obduktionerne i 1959 - 1968

Obduktionerne i Aarhus blev foretaget i Kommunehospitalets lille sektionsstue på ca. 12 kvm. Obduktioner uden for Aarhus blev foretaget på et af de lokale sygehuse.

Antallet af obduktioner steg fra 183 i 1959 til 285 i 1968.

Det var især trafikdrab, i 1959 69 trafikobduktioner.

Fra 1965 var der hvert år over 100 trafikobduktioner, ligesom der var en del forgiftninger med især sovemidler (barbiturater) og parathion (bladan).

Personundersøgelser

Personundersøgelser blev i denne periode også en del af statsobducenturets opgave. I første omgang skete det på frivillig basis, da man ikke havde en vagtordning.

Retskemi

De retskemiske undersøgelser blev foretaget i København på Farmakologisk Institut. Hver gang blev der sendt 12 – 14 glas i en stor trækasse. Svaret kom oftest flere måneder senere.

Professor Dalgaard begyndte derfor at finde muligheder for hurtigere analyser i de ukomplicerede sager. Det gjaldt eksempelvis kulilteanalyse, som kunne foretages med et lille spektrometer.

Barbitursyreforgiftninger var hyppige, de fleste oplagte selvmord eller ulykker ved overdosering.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.