Retslægelige ligsyn

En række dødsfald skal ifølge Sundhedsloven anmeldes til politiet.

De anmeldelsespligtige dødsfald er:

  1. Når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde.
  2. Når en person findes død.
  3. Når døden er indtrådt pludseligt og ikke forudset af lægelige grunde.
  4. Når der er grund til at antage, at dødsfaldet skyldes erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskade.
  5. Når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom.
  6. Når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens regi.
  7. Når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at have politimæssig interesse.
  8. Ved tilfælde af dødsfald, som antages at stå i forbindelse med misbrug af narkotika.

Politiet vil herefter – i de fleste tilfælde – afholde et retslægeligt ligsyn.
Dette foretages af embedslægerne sammen med politiet. Efter gennemgang af politirapporter og supplerende materiale undersøger embedslægen liget. Herefter tager politiet stilling til, om der skal foretages retslægelig obduktion eller liget kan frigives.
Et retslægeligt ligsyn medfører således ikke automatisk en retslægelig obduktion.

Kontakt

Lene Warner Thorup Boel

Professor MSO, statsobducent
M
P +4587168301