Statsobducenturet 1916-2016

Statsobducenturet 1916-2016

Den 1. april 1916 åbnede det patologiske institut på Aarhus Kommunehospital. Dato og årstal markerer starten for statsobducenturet for Nørrejylland og dermed en ny epoke i retsmedicinens historie i det jyske.

Statsobducenturets historie i Jylland

1916 - 1959

Den 1. april 1916 tiltrådte prosektor Frederik Gregersen som overlæge ved Patologisk Institut på Aarhus Kommunehospital. Han blev samtidigt udnævnt som statsobducent for Nørrejylland, hvor han skulle udføre de legale obduktioner sammen med de lokale embedslæger.

Før da var de legale obduktioner foretaget af stift- eller stadsfysikus sammen med den lokale distriktslæge eller kirurg. Ved lov om embedslægevæsnet af 1914 blev embedslægernes pligt til at foretage legale obduktioner overgivet til særligt sagkyndige, nemlig statsobducenter. Embedslægerne skulle dog fortsat deltage i obduktionerne og underskrive erklæringerne.

Statsobducenten hørte under Justitsministeriet og modtog derfra et fast honorar og fik desuden 50 kr. pr obduktion samt kørepenge.

Den første legale obduktion fandt sted i Varde på sygehuset den 17. april 1916. Det drejede sig om en jernbanearbejder, der var fundet død.  Dødsårsagen blev antaget at være alkoholforgiftning med nedsugning i luftvejene. Det var før muligheden for at lave analyser for alkohol i blodet.

Den første drabsobduktion fandt sted i Odder den 6. oktober 1916, hvor en mor havde kvalt sit nyfødte barn.

Undersøgelserne

Statsobducenten foretog obduktionerne for Aarhus Politi på instituttet, mens obduktionerne for de øvrige politikredse foregik på de lokale sygehuse. Embedslægen havde forud afholdt et retslægeligt ligsyn. Ved statsobducenten ankomst afleverede politimesteren eller en politifuldmægtig liget samt politirapporter, og der blev ofte stillet specifikke spørgsmål til statsobducenten.

Herefter foretog statsobducenten en grundig udvendig undersøgelse af den døde og åbnede herefter kraniet, bryst, bughule og udtog organerne. Under obduktion blev fundene dikteret til en politimand, der sad ved et bord i lokalet med en skrivemaskine. Erklæringen afsluttedes med et resume og en konklusion, som underskrevet af statsobducenten og embedslægen.

Ved nogle obduktioner blev der udtaget materiale til mikroskopisk undersøgelse og retskemiske undersøgelser. De retskemiske undersøgelser foregik på Farmakologisk institut ved Københavns universitet.

Fra 1929 fik Frederik Gregersen en assistent, Tage Lund, som blev godkendt af justitsministeriet. Da Gregersen fratrådte 1942 blev inspektør fra Retsmedicinsk Institut i København, Willy Munck, udnævnt til overlæge og statsobducent. Willy Munck blev professor i patologisk anatomi og forelæste fra 1952 i retsmedicin.

Statsobducenturets område omfattede også Sønderjylland fra genforeningen i 1920 til 1937, som herefter fik egen statsobducent for Fyn og Sønderjylland.

Antal obduktioner

  • I 1916 blev der lavet 13 legale obduktioner.
  • 1917: 24 obduktioner. Den 17. september 1917 udførte Frederik Gregersen den første obduktion på et trafikoffer i Randers.
  • 1920: 37 obduktioner, heraf 5 i det genforende Sønderjylland.
  • 1933 - 1937: over 100 obduktioner pr år , indtil et statsobducentur blev oprettet i Odense. Herefter faldt antallet igen.
  • 1944 - 1958 holdt tallene sig mellem 100 og 150 obduktioner.

Typer af obduktioner og dødsårsag

Der var mange børneobduktioner. Mange børn døde pludseligt og uventet i vuggen i 3 -12 måneders alderen, andre døde af infektioner. Men den største del var nyfødte, som oftest var født i dølgsmål. De blev enten dræbt med forsæt eller som følge af kriminel forsømmelse.

  • I perioden 1920 - 29 var der i alt 118 af sådanne obduktioner.
    • 1921: 51 obduktioner, heraf 15 børn.
    • 1924: 49 obduktioner, heraf 15 børn.
  • Fra 1925 var mange ofre for trafikulykker, nogle få drab og suspekte selvmord og enkelte kriminelle aborter. Den første barbituratforgiftning (veronal) forekom i 1929.
  • I 1920’erne og 30’erne var der forgiftninger, heraf en del alkoholforgiftninger.
  • Direktoratet for ulykkesforsikring begærede en del obduktioner for dødsfald på arbejdspladser.
  • I 1939 var 27 obduktioner ud af 80 obduktioner begæret af Direktoratet eller privat forsikringsselskab.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

2. verdenskrig

  • De første obduktioner under krigen var i 1941. En tysk soldat var dræbt af knivstik og en civil person var dræbt af skud fra tysk soldat.
  • 1942: Tysk soldat død af lungetuberkulose, tysk soldat død af svær halsbetændelse.
  • 1943: Tysk soldat fundet druknet.

En kendt drabssag fra krigen er mordet på digter, samfundsdebattør og præst Kaj Munk, som blev fundet skudt i en grøft den 4. januar 1944. Kaj Munk blev dræbt med tre skud.

Han blev obduceret af statsobducent Willy Munck og kredslæge Bunkeflod på Silkeborg Sygehus.

Efter samarbejdspolitikken bryder sammen i slutningen af krigen, er der intet politi til at begære obduktioner. Det bliver herefter en opgave for borgmestre og statsadvokater.

  • 1944: 131 obduktioner, 46 er skuddrab.
  • 1945: 154 obduktioner, 32 er skuddrab.

Fra 1942 indførtes politiobduktioner i Aarhus efter inspiration fra København. En politiobduktion var simple med kun én obducent, politiet fik kun resume og konklusion.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

1959 - 1967

Aarhus Universitet oprettede Retsmedicinsk Institut i Aarhus Kommunehospitals gamle patologisk institut fra 1916. Statsobducenturet blev hermed en del af lægevidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet.

Det var en hel ny funktion for universitet, som ikke var vant til ekstern virksomhed. Der var modvillighed til at midler på ”dette politiarbejde, som ikke havde noget med forskning at gøre”. De små indtægter gik til statsobducenten, obduktionsassistenten og sekretærer.

Statsobducenturet blev dog med tiden en vigtig faktor og leverede materiale til undervisning og forskning, som lå langt fra den grundforskning, der fandt sted ved de øvrige medicinske universitetsinstitutter.

Professor Jørgen B. Dalgaard var meget bevidst om instituttets forsknings- og undervisningsforpligtigelse som de øvrige institutter, også at Retsmedicinsk Institut havde ekstern funktion over for andre myndigheder. Professoren så statsobducenturet en kilde til inspiration og materiale til videnskabelige artikler og afhandlinger, men også at erfaringerne kunne udnyttes af samfundet. Han gik derfor aktivt ind i samfundsdebatten med sin viden.

Hans første engagement var om kulilteforgiftninger, som på tid næsten kostede et menneskeliv om dagen.

Trafikdrab var også en stor dræber på den tid med ca. 1000 døde hvert år. (182 trafikdrab i 2015).

Professoren så en anledning til en række trafikmedicinske analyser for at skaffe viden, som kunne forebygge de mange ulykker.

Obduktionerne i 1959 - 1968

Obduktionerne i Aarhus blev foretaget i Kommunehospitalets lille sektionsstue på ca. 12 kvm. Obduktioner uden for Aarhus blev foretaget på et af de lokale sygehuse.

Antallet af obduktioner steg fra 183 i 1959 til 285 i 1968.

Det var især trafikdrab, i 1959 69 trafikobduktioner.

Fra 1965 var der hvert år over 100 trafikobduktioner, ligesom der var en del forgiftninger med især sovemidler (barbiturater) og parathion (bladan).

Personundersøgelser

Personundersøgelser blev i denne periode også en del af statsobducenturets opgave. I første omgang skete det på frivillig basis, da man ikke havde en vagtordning.

Retskemi

De retskemiske undersøgelser blev foretaget i København på Farmakologisk Institut. Hver gang blev der sendt 12 – 14 glas i en stor trækasse. Svaret kom oftest flere måneder senere.

Professor Dalgaard begyndte derfor at finde muligheder for hurtigere analyser i de ukomplicerede sager. Det gjaldt eksempelvis kulilteanalyse, som kunne foretages med et lille spektrometer.

Barbitursyreforgiftninger var hyppige, de fleste oplagte selvmord eller ulykker ved overdosering.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

1968 – 1980

Den 1. januar tiltrådte den første retskemiker ved Retsmedicinsk Institut. Lic.pharm. Bent Kæmpe kom fra en stilling ved Retskemisk Afdeling, Farmakologisk Institut i København.

Afdelingen skulle primært foretage de retskemiske undersøgelser i forbindelse med obduktionerne. Der blev stadig flere narkomandødsfald, og fra 1970 kom der en bestemmelse om, at der ved dødsfald i forbindelse med misbrug af narkotiske stoffer skulle foretages obduktion med en retskemisk undersøgelse.

  • 1969: 291 obduktioner
  • 1979: 409 obduktioner

Den store stigning i antallet af obduktioner skyldes ligsynsloven af 1976.

Personundersøgelser

Personundersøgelserne udvides fra Aarhus by til omliggende lægekredse og steg fra 23 i 1968 til 101 i 1979. Undersøgelserne vedrørte udover ofre for vold og voldtægt, gerningsmænd og nu også et antal undersøgelser for misbrug af børn.

De snævre rammer ved instituttet

Pladsen var trang og planlagte udvidelser udeblev. I 1975 blev der opstillet to skurvogne i haven med frokoststue og fire kontorer. Desuden lejede man lokaler til alkoholanalyser og lager. På sektionsstuen blev det gamle obduktionsbord erstattet med to mobile borde og så lånte man sig frem patologerne

Ledelse, administration og økonomi

Universitetsloven medførte institutråd med videnskabeligt personale, TAP-personale og enkelte studenter. Man valgt statsobducenten som institutbestyrer og undgik herved konfrontationer mellem universitetsdelen og statsobducenturet.  Personalet blev gradvist udvidet lidt. Økonomien var meget stram, da man i statsobducenturet var afhængig af fakultetets anuum og apparaturbevilling og var uden egentlig indtægt fra justitsvæsnet.

Forskning

Forskningen blev fortsat baseret på statsobducenturets og andres materiale. Der var en stigende interesse for ulykker i klinikken, hvilket medførte samarbejde med en ulykkesanalysegruppe ved Aarhus amtssygehus.

Den trafikmedicinske forskning fortsatte med professor Jørgen B Dalgaard i front. Hans forskning medvirkede til, at der blev indført lovkrav om brug af sikkerhedssele i biler.

Instituttet offentliggjorde også forskning om de første dødsfald i Danmark som følge af p-piller.


I 1978 deltog instituttet i undersøgelse af moseliget ”Dronning Gunhild” fra Vejle, som førte til den første CT-scanning af et moselig.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

1980 - 1989

Rockerkrig og mange spædbørns uventede og pludselige dødsfald var til dels skyld i det store antal obduktioner i perioden 1980 – 1989:

  • 1981: 539 obduktioner, hertil kom 42 obduktioner for Arbejdsskadestyrelsen.
  • 1986: 592 obduktioner.

Antallet af døde narkomaner steg fortsat, men stigningen i obduktionstallet var først og fremmest betinget af at arbejdsskadestyrelsen begærede talrige obduktioner i forbindelse med død som følge af mulig erhvervssygdom, overvejende asbestbetingede lidelser. I 1986 blev der obduceret 100 pr år.

  • I 1987 kom den første drabssag med DNA. Prøven blev analyseret i England. To år senere blev forbrydelsen opklaret ved gerningsmandens tilståelse. DNA bekræftede tilståelsen.
  • 8. september 1989 fik statsobducenturet den hidtil største og mest krævende sag.  Flyveulykken ved Hirtshals med 55 omkomne. 31 omkomne blev fundet primært og 19 bjærgedes efterfølgende. Alle blev identificerede.

Retskemi

I 1983 flyttede retskemisk afdeling til lejede lokaler i et tidligere histologisk laboratorium på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Der var betydeligt bedre plads til nye metoder og nyt apparatur.

Afdelingen blev delt i en retstoksikologisk sektion og en sektion, der varetog narkoanalyserne.

Forskning:

Der blev indledt samarbejde med andre forskergrupper og der blev i de følgende år publiceret om pludselige og uventede spædbarnsdødsfald og børnemishandling.

Økonomien:

Finanseringen af statsobducenturets virksomhed tog en helt afgørende positiv vending, da man fra 1986 fik indtægter fra Justitsministeriet baseret på antal undersøgelser og faktiske udgifter.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

1990 – 2005

Antallet af obduktioner falder, da Arbejdsskadestyrelsen begærer færre obduktioner.

Der er ca. 450 obduktioner pr. år.

  • 1996: Politiet kan ikke længere begære obduktioner i forbindelse med dødsfald ved anholdelser og detentionsdødsfald. Det er nu overtaget af statsadvokaterne.
  • Findestedsundersøgelser blev indtil 1999 foretaget i samarbejde med embedslægerne, men fra slutningen af 1999 overgik samtlige findestedsundersøgelser til statsobducenturet.

Personundersøgelser

Antallet er stigende og bliver stadig mere komplicerede på grund af sporsikring. Undersøgelse af små børn for seksuelle overgreb var et vanskeligt problem. Statsobducent 2005-2013, Annie Vesterby, indførte i 1999 de såkaldte kolposkoiske undersøgelser i denne type sager og tilbød også undersøgelsen til politikredse uden for Aarhus amt.

Voldtægtscenteret ved Aarhus Amtssygehus blev oprettet i 1999 ved samarbejde mellem amtssygehuset, Aarhus amt og retsmedicinsk Institut og politiet.

Politiet var kritisk over for nogle embedslægernes personundersøgelser og især den manglende vagtordning. Fra 1. september 1999 skulle samtlige personundersøgelser begæret af politiet foretages af de retsmedicinske institutter.  Man fandt, at det ikke var hensigtsmæssigt at transportere ofre og gerningsmænd over lange strækninger.  Der blev oprettet satellitter Aalborg Sygehus (for ofre) og på Aalborg Politistation (for gerningsmænd), tilsvarende i Herning. Instituttet havde ikke kapacitet til at udsende læger, derfor blev der oprettet et hold på fem læger hvert sted, hvoraf de fleste skulle oplæres. Ordningen var dyr, og antallet af undersøgelser ikke overvældende stort. Afdelingen i Herning blev hurtigt nedlagt, og undersøgelserne blev foretaget af en embedslæge på konsulentbasis eller af instituttets læger. Der skulle også foretages undersøgelser i Kolding, her benyttede man sig af faciliteter på Kolding sygehus, men med læger fra Retsmedicinsk Institut.

Der er ca. 450 – 500 personundersøgelser pr år.

Retskemi 

Retstoksikologisk afdeling er præget af mange narkomandødsfald. Politiet sender et stigende antal konfiskerede narkotiske stoffer til undersøgelse, heriblandt ecstacy. Retskemisk afdeling deltager i og koordinerer to landsdækkende projekter om ’Gadeplansprojektet’ og ’Ecstacyprojektet.

Forskning:

  • 1997: Annie Vesterby Charles forsvarer disputats om knoglemorfometri.

Ph.d.-afhandlinger: 

  • Dødelige børneulykker (Inger Merete Jørgensen)
  • Infektioner som mulig årsag ved pludselig spædbarnsdød (Jytte Banner)
  • Vold i Aarhus (Ole Brink)
  • Omkommet ved brand (Peter Leth)
  • Knogle (Lene Warner Boel)

 

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

2005 – 2016

Perioden 2005 – 2007 blev præget af væsentlige begivenheder:

  • I november 2007 flytter statsobducenturet til et nybygget institut på Skejby Sygehus.

Hermed ophørte mere end 40 års pladsproblemer og fejlslagne byggeplaner. Den retspatologiske og retskemiske afdeling kom igen under samme tag. Året efter kunne den nye CT-scanner tages i brug.

  • 2007 var også de store reformers år: Politireformen og domstolsreformen træder i kraft. Domstolsreformen medfører ændring af fremmøde i retten.

Politireformen medfører større politikredse med fire politikredse. De tidligere politikredse Esbjerg, Varde og Ribe lægges ind under Syd vest og Sønderjyllands Politi, men instituttet bevarede obduktionerne indtil udgangen af 2009, hvor de overgik til Institut for Retsmedicin i Odense.

Reformen vanskeliggjorde samarbejdet med politiet, da de politienheder, man var vant til at samarbejde med, blev omstruktureret og flyttet.  I samme periode blev Rigspolitiets tekniske afdelinger også forandret og centraliseret.

  • I 2008 godkendte Sundhedsstyrelsen oprettelse af et speciale i retsmedicin (retspatologi og klinisk retsmedicin), hvorefter en uddannelse af speciallæger i retsmedicin kunne begyndes.
  • I 2014 blev retskemisk afdeling akkrediteret hos DANAK og i 2005 blev den retspatologiske afdeling akkrediteteret. Man indførte hermed kvalitetshåndbøger.
  • Retsptologsik afdeling blev i 2005 akkredieteret DANAK.

Center for Overgreb mod Børn (CBO) blev indviet på Aarhus Universitetshospital, Skejby i samarbejde med instituttet og politiet. Også undersøgelserne af børn kommer til at foregå der.

Obduktioner og findestedsundersøgelser:

Fra 2009 falder obduktionstallet til under 400 pr år:

  • 2013: 330
  • 2014: 347
  • 2015: 335

Man skal tilbage til begyndelsen af 1970’erne for at finde et så lavt antal. En mindre del kan henføres til, at obduktionerne fra de gamle politikredse i Esbjerg, Varde og Ribe i 2010 overgik til Statsobducenturet for Fyn.

Faldet er betænkeligt, ikke alene af økonomiske grunde, men i særdeleshed af faglige grunde herunder uddannelse af nye retsmedicinere og vedligeholdelse af erfaring og viden.

Perioden har fortsat været præget af mange narkomandødsfald.

Personundersøgelser:

Antallet er stabilt på ca. 400 personundersøgelser, som foretages ved instituttet og på CBO, men også på Center for Voldtægtsofre i Aarhus, på politistationerne i Herning og Aalborg, sygehusene i Aalborg, Herning og Kolding.

Alle personundersøgelser bliver foretaget af instituttets læger.

Retskemiske undersøgelser:   

  • 2008: to nye sagstyper: alkohol og medikamentanalyse i forbindelse med instituttets personundersøgelser: 50 – 100 pr år.
  • Justitsministeriet bekendtgørelse 655 fra 19. juni 2007 om ikke at føre motorkøretøj under påvirkning af trafiksikkerhedsfarlige stoffer medfører op til 1200 sager om året.

I 2013 blev der indført et nyt betalingssystem, et ydelseskatalog, som betød, at den enkelte politikreds selv skulle betale for de retsmedicinske ydelser.

I 2013 tiltrådte nuværende institutleder, ph.d., lektor ved retskemisk Christian Lindholst. Han er den første leder ved Institut for Retsmedicin, som ikke er statsobducent.

Professor Annie Vesterby Charles (institutleder 2005-2013) fortsætter som statsobducent frem til 1. februar 2016. Stillingen bliver herefter overtaget af Lene Warner Thorup Boel.

Forskning

Instituttets forskningsaktivitet er steget kraftigt fra 2005 til 2016.

Læs mere om statsobducenturets historie i Krøniken om Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet 1959-2005. Krøniken er skrevet af dr.med., professor og tidligere statsobducent Markil Gregersen.

Krøniken


Om videoen

100 års retsmedicin på halvanden time. Videoforedrag.

Det er en fortælling om fødsler i dølgsmål, overlagte drab, nedgravede lig, likvideringer under 2. verdenskrig, narkodødsfald, voldtægt og vuggedød, når Markil Gregersen, tidligere leder af Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet holder foredrag om statsobducenturets 100 års historie i Jylland. I marts 2017 gjorde han det ved Jysk Medicinskhistorisk Selskab, og ved samme lejlighed blev foredraget optaget på video. Markil Gregersen (født 1935) var professor og statsobducent ved instituttet frem til 2005 og beskæftiger sig i dag med den historiske del af retsmedicin i Jylland.