Narkotikaundersøgelser

Instituttet undersøger pulvere, tabletter, væsker og plantemateriale for indhold af euforiserende stoffer, præstationsfremmende stoffer (doping) og lægemidler. Foruden en præcis fastlæggelse af stofmængden, bestemmes stoftypen, renheden og eventuelle tilsætnings- og fyldstoffer i prøven. Instituttet udfører endvidere specialanalyser som sporanalyser og sammenligninger af narkotika samt individuelt tilpassede undersøgelser i sager af speciel politimæssig interesse.

Af figuren herunder fremgår hhv. antallet af sager og effekter som politiet indsendte til undersøgelse det forgangne år. Ikke alle beslaglagte effekter sendes til retskemisk undersøgelse. Den samlede opgørelse over politiets beslaglæggelser af narkotika fremgår af politiets egen hjemmeside.

For yderligere information om indholdet af narkotika på gadeplan i Danmark henvises til instituttets publikationer på området. 

 

Mere om retskemiske undersøgelser